Hvem griber de unge, når tilbuddene lukker?
Af rektor Nanna Skulvad TH. LANGS HF & VUC og rektor Lena Søllingvraa Lindblad Randers HF & VUC
I Randers og Silkeborg møder vi hver dag en stor gruppe unge på HF, som ikke passer ind i de traditionelle ungdomsuddannelser. Det er unge med diagnoser som ADHD og autisme samt unge, der af andre grunde, har brug for mindre og trygge fællesskaber, stabile rammer og et studiemiljø, hvor der er plads til forskellighed.
Her har de særligt tilrettelagte HF-forløb gennem flere år været afgørende. De skaber stærk tilknytning til uddannelse, de bygger robuste studiemiljøer, og de giver unge en reel mulighed for at lykkes. Spørgsmålet er derfor: Kan man overhovedet forestille sig Randers, Silkeborg og resten af landet uden disse tilbud?
Efterspørgslen taler sit tydelige sprog. På bare tre år er den steget med 86 procent. Det viser en ny kortlægning af forlængede forløb, som EVA har lavet. Flere unge har brug for netop den type rammer, som disse forløb tilbyder. Alligevel står vi nu i en situation, hvor mange af tilbuddene risikerer at lukke, hvis EPX-reformen gennemføres, som den ser ud nu.
På HF og VUC´erne i Randers og Silkeborg samarbejder vi for at sikre tilbuddene i de to provinsbyer og tilbyder at stå som garant for tilbuddene i fremtiden – for de udsatte unges skyld. Randers og Silkeborg er to af blot fem HF- og VUC-skoler i Region Midtjylland, der i dag udbyder disse forløb. Det er ikke nichetilbud – det er nødvendige tilbud. EVA’s rapport peger klart på vigtigheden af at fastholde dem, hvis ambitionen om uddannelse til alle unge skal indfries.
Vi deler aftalepartierne bag EPX-reformens ønske om at udvikle uddannelsessystemet. Men vi må ikke gøre det smallere. Når HF nedlægges og erstattes af EPX, uden at de særligt tilrettelagte forløb tænkes med, risikerer vi at efterlade en stor gruppe unge uden et tilbud, der passer til dem. På VUC-området har vi gennem 15 år opbygget erfaring med at skabe uddannelsesveje for unge og voksne – uanset deres udgangspunkt. Vi ved, at det kræver noget særligt: mindre fællesskaber, tydelig struktur og et miljø, hvor relationer og tryghed er i centrum.
Et afgørende spørgsmål er derfor, om det nye ungdomsuddannelsessystem kan rumme de unge, der ikke trives i et klassisk ungemiljø. For mange er de særligt tilrettelagte HF-forløb netop det alternativ, der gør forskellen.
Som det også er fremhævet af regionsrådsformand Anders G. Christensen bidrager de særligt tilrettelagte HF-forløb til at bryde den sociale arv. Det er en virkelighed, vi ser hver dag.
Samtidig er det vigtigt at understrege, at mange af de unge fagligt har potentialet. En betydelig del af de nuværende HF-elever, som fremover vil blive henvist til EPX, har et karaktergennemsnit fra folkeskolen på over 6. De mangler ikke evner, de mangler rammer, der passer til dem.
Derfor er vores opfordring klar: Når uddannelseslandskabet ændres frem mod 2030, skal de særligt tilrettelagte HF-tilbud tænkes med og ikke ud. Ellers risikerer vi at stå med et system, der ikke længere har plads til alle.
Og så er spørgsmålet igen: Hvem griber de unge, når tilbuddene lukker?
Bragt i MJA
